En ladcykel kan tage meget af det med, som man ellers ville lægge i bagagerummet: børn, indkøb, sportstasker og en pose med tøj til genbrug. Det, der skal ændres, er ikke så meget cyklen som vanerne. Man begynder at tænke i ruter, i pladsen på ladet og i, hvornår dagen har luft til et ærinde. De første uger kan det føles langsommere, men efter et stykke tid bliver det den naturlige måde at komme rundt på.
Start med at tænke over, hvad der skal med, før du går ud af døren. Tunge ting lægges lavt og midt i ladet, så cyklen ikke bliver tung i styringen. Lette og skrøbelige ting kommer ovenpå eller i en kasse, der står stabilt. Børnene sætter sig først, og bagagen fyldes ind omkring dem, så intet kan glide eller vælte undervejs. Et tæppe eller en regnslå ligger altid klar i ladet, så man ikke skal lede efter det.
Faste pladser og faste rutiner
Det hjælper at give tingene faste pladser. En kasse til indkøbsposer, en lille pumpe, en lås og en regnslå, der altid ligger i ladet, sparer mange minutter i hverdagen. Hvis alt ligger samlet, er turen klar på et øjeblik, og man behøver ikke lede efter det, man skal bruge. Mange oplever, at det ligefrem gør morgenerne roligere, fordi tingene ikke skal findes frem hver eneste gang.
Prøv at køre rundt i kvarteret uden last, før du tager børnene med de første gange. En ladcykel svinger bredere, end man tror, og den bremser anderledes, når den er fyldt. Øv dig i vendinger, i at holde stille og i at parkere, så du kender cyklens mål. Det tager kun en lille stund, og bagefter føles alle de almindelige ture langt mere trygge, både for dig og for børnene.
Når ladcyklen først er blevet en vane, ændrer den også, hvordan familien ser på afstande. Bageren, biblioteket og svømmehallen ligger pludselig lige om hjørnet, og bilen bliver stående af sig selv. Turen bliver ofte en del af dagen frem for et stykke transport, der bare skal overstås. Børnene snakker, peger og ser byen, og de fleste familier savner ikke bilen på de korte ture.
